Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV. Heine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Alle det store Digts 27 Afsnit ere byggede ganske
ensartet. Der begyndes helt nede ved Jorden,
materielt, med Rejse-Erindringer, platte
Virkeligliedsindtryk; saa hæver Fortælleren sig uden Varsel
men i umærkelige Overgange til mægtig Lidenskab,
hoj Pathos, vild Foragt, luende Sværmeri,
nedbrydende eller opbyggende Begejstring, et helligt
Raseri, der virker som Lyn i Lyn, til Alt paany
synker tilbage i dagligdags Begivenheders og
Situationers Gfraat.
Heine kommer til Køln, spiser Æggekage med
Skinke og drikker Rhinskvin dertil, og driver saa
ud paa Gaden. Han mindes Byens Fortid: her
havde Kieresiet frit Spil, her brændte
Kjætter-baalene Bøger og Mennesker, her bolede Dumhed
og Ondskab som Hunde paa aaben Gade. Saa
øjner Digteren i Maaneskinnet den store
Aands-bastille, Domkirken i Køln, der vækker hans
Vrede. Men idet han saaledes slentrer afsted, ser
han bag sig en Skikkelse, som lian synes at skulle
kjende. Og nu glide vi over i en helt ny Verden:
Visionens. Hin Skikkelse gaar som var den hans
Skygge og staar stille, naar han staar. Ofte før
har han set den i sin Nærhed, om Natten ved
Skrivebordet. Under Kappen holder og holdt den
altid noget skjult, der blinkede sælsomt og lignede
en Øxe, en Skarpretterøxe. Det er Digterens
Liktor, der følger ham, som Liktoren i Rom gik
forud for sin Herre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
