Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV. Heine - XV. Heine og Goethe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
staar fuldt belyst, medens Virkeligheden taber sig
i Tusmørke, snart omvendt saaledes, at Visionen
blegner og Virkeliglieden efterhaanden fremtræder
fuldtbelyst.
XV.
Vi have set, at Heine som Student i Bonn
blev i høj Grad henrevet af den romantiske Skoles
Stifter. A. AV. Schlegels Personlighed fængslede
ham lige saa stærkt som hans Lære. Han
beundrede i ham den Mand, der havde ført den tyske
Poesi fra Unatur til Sandhed. Hertil kom, at den
fornemme Lærers elegante Holdning, hans
Verdensmandstone, hans Bekjendtskab med Datidens gode
Selskab og berømte Skikkelser, blændede Heine.
Saa rørtes han dernæst af den Godhed, med
hvilken Schlegel tog sig af ham og hans føi’ste
digteriske Forsøg. Det er Schlegel, hvem Heine
skylder sin tidlige Indvielse i den metriske Kunsts
Hemmeligheder og hvad der er mere værd: Tilliden
til sine Evner og sin Fremtid.
Allerede i Heines første Prosa-Artikel, den
om Bomantiken fra 1820, faar denne
Taknemmelighed et Udtryk i samme Aandedræt som hans
romantiske Troesbekjendelse fremføres. Han
protesterer her mod den Mening, at Romantik skulde
være «en Mixtur af spansk Emaille, skotske Taager
og italiensk Klingklang»; nej, Romantiken skal
ikke være uklar eller ubestemt, dens Billeder kunne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
