Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV. Heine og Goethe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
være tegnede med lige saa plastiske Omrids som
den klassiske Poesis. «Deraf kommer det,» skriver
han, «at vore to største Romantikere, Goethe og
A. TV. Schlegel, tillige ere vore største Plastikere.»
Og han nævner Goethes «Faust» og Schlegels «Rom»
i samme Aandedræt som Mønstre paa plastiske
Konturer, udbryder endelig følsomt: «0, maatte
dog de lægge sig dette paa Hjerte, der saa gjerne
kalde sig Schlegelianere!» De, der kun kjende
Heines Forhold til Schlegel fra det smudsige
Overfald paa den sidstes Privatliv i «Den romantiske
Skole» bør mindes om dette Sted. Det var da
ogsaa til A. TV. Schlegel at Heine rettede sine
tre første Sonetter. I den ældste takker han ham
for hans personlige Velvilje og fremhæver sin Gjæld
til ham, i den anden priser han hans Fortjenester
af den tyske Digtekunst som dens, der har gjort
det af med Vrængbilledet af Musen, det med
Fiskebensskjørt og Skjønkedsplastre, i den tredje
forherliger han ham for hans Indførelse af engelsk,
spansk, gammeltysk, italiensk og indisk Poesi i den
moderne tyske Litteratur. Tonen er begejstret:
Der schlimmste Wurm: des Zweifels Dolchgedanken,
Das schlimmste Gift: an eigner Kraft verzagen,
Das wollt mir fast des Lebens Mark zernagen,
Ich war ein Reis, dem seine Stutzen sanken.
Da moehtest du das arme Reis beklagen.
An deinem giitgen Wort lässt du es ranken.
Und dir, mein koher Meister, soli ich’s danken,
Wird eiust das schwache Reislein Bliithen tragen osv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
