Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV. Heine og Goethe - XVI. Heine og Aristofanes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og- Rigdom paa skjærende Kontraster. Den besad
ogsaa i højeste Grad den Evne at virke paa moderne
Læseres Nerver med deres stærkere Hang til krydret
Spise og hidsende Drikke end til simpel Næring og
ren Vin.
XVI.
Vistnok Intet har i Efterverdenens almindelige
Omdømme skadet Heine mere end hans
Aaben-mundethed paa det kjønslige Omraade. Enkelte
Grupper af hans Poesier er endog af den Grund
gjennemgaaende meget ilde omtalte, saaledes de
Digte, der udgjøre Samlingen «Verschiedene», af
hvilke de fleste iøvrigt ere bievne uretfærdigt
fordømte, andre ganske vist er ret platte i deres
Tankegang, ligesom deres Indhold er alt andet
end sublimt. Goethe havde i «Der Gott und die
Bajadere» givet et Exempel paa, at endog meget
dristige Æmner kunde adles ved Stilens Storhed,
og selv hvor han, som i de venetianske Epigrammer,
behandler Bajaderer, der ingenlunde lutres gjennem
Elskov, og dvæler ved Digterens Forhold til dem,
virker allerede det antike Versemaal fjernende og
der forekommer intet anstødeligt Ord; endelig drukne
disse faa løsslupne Epigrammer i Massen af Goethes
andre Digtninge; man føler ogsaa ved Læsningen
af dem, at han er den Mand, hvem Alnaturen
skabte for gjennem ham at faa at vide, hvorledes
den helt saa ud.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
