Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI. Heine og Aristofanes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kan ikke paa én Gang- optræde som fin Mand og
som Aristofaniker. Man strander i denne sidste
Egenskab, ifald man sætter større Pris paa de
Andres Agtelse end paa Kunstens Triumf. Men
hos den virkelige Aristofaniker faaer Poesien til
Gjengjæld et Omfang som aldrig hos den
højtidelige Digter (en Schiller eller en Hugo); den
afspejler Menneskelivet helt fra dets højeste til dets
laveste Funktioner.
Saa faa formelle Berøringspunkter der er
mellem Heines lyrisk-satiriske Digte og Aristofanes’s
store fantastiske Skuespil, saa er det dog
sandsynligt, at der ikke siden den græske Oldtids Dage
er opstaaet et med Aristofanes’s mere beslægtet
Vid end Heinrich Heines.
Dette Udsagn beroer ikke paa nogen
Mis-kjendelse af den umaadelige Forskjel imellem deres
Livsværks Karakter. Den aristofaniske Komedie
er med sin storartede og fasttømrede Kunstform
Udtrykket for et helt Folks kunstneriske Dannelse,
fremgaaet af religiøse Fester som et Festmonument.
Som • grundlagt og underbygget af en hel Række
fremragende Forgængere, hvis Stil var ensartet,
hvis Talent var beslægtet og hvis Arv Aristofanes
overtog (omtrent som Shakespeare sine Forgængeres)
er den Aristofaniske Komedie som Form et
kollektivt Arbejde i langt højere Grad end den Heine’ske
Strofe er det. Selv ganske bortset fra Eupolis’s
og Kratinos’s Beskyldninger mod Aristofanes for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
