Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI. Heine og Aristofanes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Alt er lykkedes, og- se, hvorledes Held og- Lykke
følger Foretagendet, saa føle vi, at den Verden,
vi lier iagttage, ikke er den, vi til dagligt
Brug-opholde os i, men en, med hvis Love det stemmer,
som strider imod Lovene i vor.
Denne nye Verden er da rent fantastisk,
for-saavidt den staar i Strid med Sandsynlighedslove
og Naturlove. Det er en Verden, hvor selve
Galskaben triumferer, og Digteren lader som var detce
ganske i sin Orden. Først naar Tilskueren betænker
hvor vel denne forkerte Verden kan ligge, hvor
det vel gaar saaledes til, hvor den politiske
Uforskammethed drives i saa stor Stil og langt fra at
staa tilskamme vinder Tillid og belønnes — føres
han tilbage til Virkeligheden, idet han i denne
Verden gjenkjender sin egen, sit eget Hjem, Athen.
Af de aristofaniske Stykker, vi besidde,
fore-gaa «Fuglene», «Frøerile», «Freden», enten slet
ikke eller ikke helt paa Jorden; det er meteoriske
eller underjordiske Skuespil. Det er ogsaa kun i
dem, at Guder forekomme, rigtignok blot for at
gjerinemhegles, latterliggjøres eller gjennemprygles.
Men i Virkelighedens Verden aabenbare de sig
ikke; thi kun i den fantastiske troes der paa dem.
Se en saadan overnaturlig Verden vover Heine
som moderne Digter slet ikke at hensætte, skjønt
han ikke kan undvære den. Derfor hans stadigt
tilbagevendende, stadigt fornyede Brug og Misbrug
af Drømmen, hvortil vi neppe hos nogen anden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
