Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI. Heine og Aristofanes - XVII. Heine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Elite blandt alle dem, der kunne læse. Hans Lyrik
er personligere, inderligere og mere nervøs end
nogen Grækers, som hans Satire er viet almene
Ideer, der for Aristofanes ikke havde Existens.
Han er ikke mindre vittig end sin græske
For-gjænger, og lian har bestandig kjæmpet for politisk
Udvikling og personlig Frihed, medens Euripides’s
og Sokrates’s Avindsmand hyppigst fægtede for en
Fortid, der uigjenkaldeligt var forbi og som han
selv allermindst tilhørte.
XVII.
Heines Prosa staar ikke i Højde med hans
Vers. I sin berømteste Prosabog «Reisebilder»
viser han sig som en Elev af Sterne, senere, da
han vinder større Selvstændighed, er han vel altid
aandrig og livfuld, men sjældent de Æmner voxen,
han behandler. Hvad enten han skriver om tysk
Filosofi for Franskinændene eller om fransk
Malerkunst for Tyskerne, er han lige dilettantisk. Han
var vel altid som Journalist betragtet en udmærket
Journalist, men han er for stor til at denne
Betegnelse svarer til Styrken af hans Væsen.
Vistnok have Pedanter blandt hans
Modstandere gjort et utilbørligt Væsen af hans
saa-kaldte Overfladiskhed. Han var vel ikke nogen
egentlig Arbejder, men lian var ingenlunde uden
Flid, og hans Kundskaber talrige og grundigt til-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
