Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI. Heine og Aristofanes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hævner Heine sig paa Plåten ved at lade Hyacintli
afvexlende hefte Ordene «von vorn» og »von hinten»
til dennes Vers, og underkaster dem derved den
ondskabsfuldeste Forvanskning.
Den aristofaniske Komedie er som en udspændt
Hvælving, bedækket med storstilede Fresker —
Heines Komik er sammenlignet med dens hvad
overfor Freskerne omhyggeligt udførte Staffelibilleder
er. Der er Lys og Plads i hint græske Lystspil
som i Michel Angelo’s sixtinske Kapel: Alt er
her som i Capella sistina stort, rummeligt, vældigt,
skabt af en Aand, der trodser vedtagne Regler
ved sin Følelses lyriske Storm, sine Forkortningers
Dristighed og sine Allegoriers Magt. Kun at
Michel Angelo’s Verden er tragisk, vildt højtidelig,
medens Aristofanes’s Verden er en dithyrambisk,
en Verden af Karikaturer i en Ramme af græske
N_
Livsforhold.
Sammenlignet med Aristofanes er Heine en
Privatmand, der lever i sit Hjem. Aristofanes
færdes i Theatrets fulde Dagslys med Tusinder af
Tilhørere omkring sig; Heine meddeler sig til sit
Publikum enlig fra sin Stue. Men de Syner, der
male sig paa hans Øjes Nethinde alene, have et
mere glødende og heftigt Liv end de, som
Aristofanes legemliggjorde paa en Scene. Og hans
Bestræbelser have ikke det rent lokale Præg som den
græske Digters. Han henvender sig, hvor han er
ypperst, til Millioner udenfor sit Folk, ja til en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
