Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII. Partitagen i Poesien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Han skrivei1 selv derom: «Hvad skal jeg1
gribe til med Mennesker, der i fuld Alvor tro,
jeg liar raadet Folkene til at jage deres Fyrster
bort, saasnart de ere utilfredse med deres Næser . . .
Hvis jeg sagde: Mine Herrer! De maa ikke tage
det saa bogstaveligt — saa vilde de maaske tro det,
men hvad vilde det nytte? De vilde indvende:
De skulde betænkt, at De ikke blot skriver for
dannede Læsere, men at ogsaa et stort Antal
ITdannede læser Deres Skrifter. Hertil vilde jeg
tie og blot svare; Lad mig blive ført i Fængsel!
Naar jeg saa var stillet for Retten, vilde jeg sige:
Mine Herrer! Tyskeren er en Krokodille.
(Almindelig Forbitrelse. Krokodille! Til Orden!)
M. H. ! Tyskeren er en Krokodille. (Til Orden!
Præsidenten: De misbruger Retten til Forsvar!)
M. H. ! Tyskeren er en Krokodille — jeg beder
om at maatte tale ud. Jeg tænker herved
ingenlunde paa Vildheden eller paa Krokodilletaarerne.
Tyskeren er tam og godmodig og græder saa
oprigtige Taarer som et Barn, naar det faar Ris.
Naar jeg har kaldt det tyske Folk en Krokodille,
er det kun paa Grund af dets Hudbeklædning, der
ligner Krokodillens. Den bestaar af haarde Skjæl
og ligner et Skifertag. Hvad fast der falder paa
den, preller af, hvad flydende, løber ned derover.
Tænk Dem nu, m. H., at de vilde magnetisere
en saadan Krokodille dels for at helbrede dens
svage Nerver, dels og især for at gjøre den klart-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
