- Project Runeberg -  Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur / Det unge Tyskland /
273

(1872-1890) Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII. Partitagen i Poesien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

landet repræsenterer et bestemt afgrænset Stykke
Jord, bestemte endelige Interesser, en bestemt
afgrænset Historie, men Parti i denne Mening
betegner et System af Ideer, som efter deres Væsen
ikke ere bundne til noget Sted, Verdenstanker,
Menneskehedens store almindelige Interesser. Og
repræsenterer det Parti, som tages, end kun en
Tidsalders Grundopfattelse af det Menneskelige, saa
er Aarhundredet et andet og større Fædreland end
Fædrelandet, og Digteren gjør sit Folk en Tjeneste
ved at udvide dets Horizont udover dets Grænser.

Börne og Heine var efter min Opfattelse begge
i fremtrædende Grad Partimænd, men ikke
desmindre begge i meget høj Grad Patrioter; saa
lidet skadede deres Partistandpunkt
Fædrelandskærligheden.

Börne gjaldt ganske vist i Datidens officielle
Presse ikke blot for en forrykt .Radikal, men for
en Fædrelandsforhaaner. Han havde jo den farlige
Vane at give enhver af sine Tanker saa stærkt
Relief ved Udtryksmaaden, at den stødte, saarede
eller • æggede til Handling Det fremkaldte et
Raab af Harme, da han havde skrevet, at ethvert
Folk havde Ret til at afsætte sin Konge, saasnart
blot hans Næse ikke mere behagede det. Og hele
Bind fulde af Skjældsord slyngedes imod ham for
hans Udtalelser om Tyskernes «Tjenernatur». Han
var gaaet saa vidt som til at kalde dem «et F"olk
af Lakajer».

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Feb 11 02:23:31 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hovedstrom/6/0283.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free