Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX. Immermann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
rejsen til Dusseldorf, opfordrede han hende til
hendes Forundring endnu engang til at indgaa
Ægteskab med ham. Hun afslog som sædvanligt.
Det er som havde han forud været sikker paa
Svaret og villet have sin Samvittighed fri.
Umiddelbart derefter aabnede han, uden at sige Elisa Noget
derom, en levende Brevvexling med Marianne, friede
og tik Ja. Elisa erfor hans Forlovelse af Andre,
og besluttede strax at bryde op og rejse bort.
I August 1839 forlod hun Diisseldorf med en
Veninde, ledsaget af Immermann til Köln: Indtil da
havde hun trods sine 49 Aar bevaret sin Skjønhed;
nu blev hun paa én Gang gammel. I October 1839
blev Immermann gift; i August 1840 døde han.
Elisa overlevede ham endnu i 15 Aar*).
Det er tydeligt nok, at Forholdet til Elisa,
der mange Aar igjennem var en Glæde og Støtte
for Immermann, tilsidst blev ham en Byrde. Men
uforsvarligt er det (som Goedeke har gjort) at
fremstille dette Forhold som om først dets
Opløsning og det paafølgende legitime Giftermaal havde
givet Immermann den digteriske Kraft, han i sit
sidste Hovedværk «Miinchhausen» har lagt for
Dagen. «Miinchhausen» er ganske lige saa fuldt
som Immermanns andre Værker undfanget og
udført under Samlivet med Elisa.
Hendes Skikkelse og hans Stilling til hende
*) Ludmilla Assing: Griifin Elisa von Ahlefeldt; 1857.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
