Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX. Immermann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
har paa mange Maader og mange Punkter paavirket
hans Digtning. Man har fundet Spor af hende i
hans Drama «Petrarca», der behandler Petrarcas
Kjærlighed til Laura og som gaar ud paa at
fremstille en saadan højbaaren Elskovs uimodstaaellge
Magt, selv om den gjælder en Kvinde, der ikke
er fri. Man har villet gjenfinde hendes Anskuelser
om Kjærlighedens ubetingede Ret som saadan i
Skuespillet «Cardenio og Celinde». Hun synes
fremdeles at have staaet Model til Heltinden i
Lystspillet «Den skjelmske Grevinde» og er ganske
utvivlsomt Forbilledet for Johanne i Romanen
«Epigonerne». Dog alt dette er forsvindende i
Sammenligning med den udviklende og forfinende Indflydelse,
hun overhovedet har øvet paa Immermann som
Digter.
Det er gaaet besynderligt med hans Ry. Af
alle hans Skrifter læses i vore Dage endnu kun
et eneste, Romanen «Munchhausen», og nøjere
bestemt er det af denne Roman, der vil bringe hans
Navn til Efterverdenen, atter kun et enkelt Afsnit,
næppe• dens Halvdel (som man i den senere Tid
endog har udløst af Sammenhængen med det øvrige
og udgivet for sig). Dette ene Afsnit opvejer
i Virkeligheden Immermanns hele øvrige Production.
Romanen «Munchhausen» var anlagt som
romantiske Fortællinger i Regelen var, forsætligt
uordentligt; Bogen begynder f. Ex. med ellevte Kapitel.
Helten, en westphalsk Friherre, er en Efterkommer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
