Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX. Immermann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
angiver nogen Forbrydelse. Det kunde se ud som
var denne Egn en Skyldfriliedens og Fredens Oase.
Den er langt fra at være det; men fra
Middelalderen af have de gamle hemmelige Retter
(«Vehm-gerichte») existeret her, og Bønderne ere under
den store Bondes Ledelse komne overens om at
opretholde disse og selv sørge for Ret og Retfærdighed
iblandt deres egne. De samles om Natten i
Hemmelighed paa et ensomt Sted, en gammel Høj og
af-gjøre der selv deres Stridigheder ved Domme, som
agtes og holdes i Hævd, uden at de dog nogensinde
anvende anden Straf end en Art Sætten i Acht
af Misdæderen, der rammer ham saa haardt som
nogen Statsstraf vilde kunne. Thi en Bonde, fra
\
hvem Alle trække sig tilbage, hvem Ingen i Egnen
og i Landet vil staa bi og Ingen kjendes ved, lider,
selv uden at der skeer ham nogen Overlast,
Isolert-hedens Pine næsten saa fuldt som den, der sidder
i et Cellefængsel.
Som Sindbillede paa sin Magt og Værdighed
gjemmer den gamle «Hofschulze’» en Kaarde, om
hvilkén han troer, at den er — hvad den efter
Sagnet kaldes — Karl den Stores Sværd og som
i hans Øjne er det dyrebareste Klenodie i hans
Gaard. Det fører han, naar han fælder Dom.
Sværdet, der er gravet op af Jorden, er i
Virkeligheden et ganske almindeligt Værge, kun et Par
Hundrede Aar gammelt, og beundringsværdigt er
det fremstilt, hvorledes Tvivlen om Sværdets Ælde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
