Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX. Immermann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nu og da træder den gamle Bonde nær og
hvorledes lian med ægte Bondekløgt stræber at slaa
den ned for bestandig. Han lader en Oldgransker
der i Egnen som Betaling for en dejlig Amfora,
han afhænder til ham, udstede et skriftligt Bevis
for at Sværdet virkelig har været den store Karls.
En Vagabond har efter en Kjærlighedshistorie
med Storbondens Datter dræbt hans Søn i Nødværge.
Den tragiske Katastrofe i Fortællingen beroer paa,
at denne Landstryger for at hævne sig i Anledning
af den Ban, der er bleven lyst over ham og har
forspildt hans Liv, stjæler det gamle Sværd og
gjemmer det saaledes, at Bonden aldrig finder det
mere. Dette umaadelige Tab knækker den gamle
Mand. Alle Hemmelighederne ved Vehmen og
Sværdet røbes, og den gamle Bonde bliver i den
Anledning forhørt.
«Hr. Dommer!», siger han i sin sidste Tale,
«jeg seer nok, at jeg med mit Sværd og med
Hemmeligheden om Domstolen staar som en Nar
der i Skriverens Skrifter, og Narrestreger blev,
om jeg ikke tager fejl, de Ting kaldte, ved hvilke
mit Hjerte hænger. Jeg vil nu gjerne klare, hvad
for en Sammenhæng det har med de Narrestreger.»
Og han udvikler nu, hvorledes han lige fra han
kunde tænke, har set, at efter Ulykker som
Haglvejr, Oversvømmelser, Misvæxt eller Kvægpest kom
der til Sognet nogle af «de Herrer, der forstaa
sig paa Skriveri og paa at vide det bedre end de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
