Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX. Immermann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
toppe.» Disse Ord er dybe, fordi der heri er en
saa sand Psykologi af en Følelse, der helt bunder
i det Ubevidste. Hos Heine var Elskovspsykologien
saa simpel; naar han klager, er det altid over
Troløsheden som en med Bevidsthed gjort Uret.
Immermann har her angivet det Nattevandreragtige
i Følelsens Bevægelser, den Søvngængersikkerhed,
som den uberørt af forstyrrende Magter har.
I det Store som i det Fine er da denne første
Bondefortælling lødig Poesi. Det
Romantisk-Fantastiske spiller ind over dens Omkreds: allerede
den hemmelige Rettergang, Karl den Stores Sværd,
Sværmeriet for gamle Skikke er romantiske Træk,
ja selv Lisbeths fantastiske Afstamning, at denne
sanddru unge Sjæl skal være den løgnagtige
Miinch-hausens uægte Datter røber, hvorledes Fortællingen
groer ud af en romantisk Fortidslitteratur. Men
netop derved betegner den des mere slaaende den
møjsomme og dog kraftige Fortætningsproces, under
hvilken en moderne Virkelighedssans for det
Folke-ligtsunde fremgik af den nærmest foregaaende Tids
vilkaarlige Fantasteri.
Det viser sig med Immermann som med Daniel
Defoe, Abbed Prévost, Wessel, Chamisso, Bernardin
de Saint-Pierre, at et enkelt Bind er nok til at
bevare en Forfatters Navn gjennem Tiderne, selv
om alt det meget Øvrige, han har skrevet, hurtigt
er gaaet helt i Glemme. Af Immermann har i
Grunden intet Andet holdt sig. Han har skrevet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
