Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX. Immermann - XX. Hegelianismen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dem tilbøjelige til at forkynde egen Kos og til med
urimelig Bitterhed at angribe Andre uden tilgavns
at have sat sig ind i deres Væsen. Begge
betegne de hver paa sin Vis Overgangen fra det
romantiske Væsen til det moderne. Platen, der ganske
i Romantikernes Spor stadigt syslede med fremmede
Former, østerlandske som Ghaselen, sydlandske som
Sonetten, gammelgræske som den aristofaniske
Komedies og den pindariske Odes, naaede kort før sin
tidlige Død i sine Efterladte Sange og Digte
(Politiske Poesier, deriblandt Sangene om Polen) et
Højdepunkt af frisindet moderne Lyrik, og
Immermann, der hele sit Liv igjennem havde behandlet
tragiske eller fantastiske Stoffer med romantisk
Overspændthed eller Symbolik, gjennemtrængte
umiddelbart før sin Død et Stykke af Hjemlandets
Virkelighed med en sund Poesi, der virkede
inspirerende paa hele Slægtled efter ham, rundt om i
Europa.
XX.
Det var den Hegelske Filosofi, der i Forening
med Julirevolutionen tvang Aanderne ind i den
moderne Histories og Politiks bevægede Liv. Ikke
at Hegel selv sympathiserede med Julirevolutionen,
tvertimod. Den Art voldsomme Indgreb i hvad
der for ham nu stod som Forholdenes Fornuft
kunde i hans tredsindstyvende Aar ikke tiltale
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
