Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX. Immermann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Han er i egen Mening bestandig den, der kan
«kimse Jøden Heine», saasnart lian blot vil. Da
Venner gjøre gjældende overfor liam, at Angreb
paa Heine for lians Fødsel ikke er af Vægt, svarer
lian nrokket: «At han er eller var en Jøde, er
ingen moralsk Brøde, men en komisk Ingrediens.
Indsigtsfulde Læsere ville dømme, om jeg ikke liar
benyttet det med aristofanisk Finhed.» Og saa
sikker er han paa sin Ret og sin Overlegenhed,
at han endnu i December 1828, kort før han
rammes af Tilbageslaget fra Heine, i denne kun
ser «en skamløs Jøde,’ en elendig Smører og
Sansculotte» ; rigtignok var hans sædelige Indignation
over de første Bøger af «Reisebilder» saa stor, at
han betegner Forfatteren og hans Lige som «sande
Satanasser» *). At han fik haanligt Svar paa
haanende Tiltale var da ikke ufortjent, og hans
LTidervurdering saavel af Heine som af Immermann
hævnede sig liaardt. Hvad der i Heines Polemik
var uædelt, straffede sig værst paa ham selv ved
den Misbilligelse, det ogsaa hos hans Venner og
Beundrere vakte. Men at Navnene Immermann og
Platen kom til at danne en Hadets Konstellation,
det beroede i Grunden kun paa Lighederne i de
to Digteres Væsen, den Ensomhedsfølelse, der
forenet med en bestandig aarvaagen Selvfølelse gjorde
*) Platen’s Werke. Breve af 18. Februar, 12. Marts,
13. December 1828.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
