- Project Runeberg -  Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur / Det unge Tyskland /
306

(1872-1890) Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XX. Hegelianismen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Tankearbejdes overordentlige Vanskelighed. Der
kunde komme trættende Gjentagelser, men slappedes
Tilhørerens Opmærksomhed og overhørte han nogle
Sætninger, kunde det ogsaa hænde, at han til Straf
kom ud af al Sammenhæng. Thi gjennem
tilsyneladende betydningsløse Mellemled havde imedens en
eller anden Tanke forraadt sin Ensidighed, sin
Ind-skrænkethed, indviklet sig i Modsigelser og nu
skulde disse Modsigelser overvindes eller var allerede
overvundne.

Hvad der her var mest ejendommeligt, det
var Foreningen af to Elementer: Talerens Saglighed,
dette at Alt blev sagt for Sagens Skyld, og saa
hans Stræben efter Klarhed, der gav det Indtryk,
at Alt alligevel blev sagt for Tilhørerens Skyld,
for at han tilfulde skulde forstaa*).

En daarlig Fortæller var denne Taler, men
en ualmindelig Tænker og Forklarer. Vistnok var
Kunstordene, han brugte, dunkle, denne
besynderlige Terminologi, hvor «an sich» skulde betyde
«efter sit Anlæg» og «an und flir sich» den
udviklede Existens, men man vænnede sig til dem,
og det var da snart, som svævede man over Jorden
i Abstraktioner, saa fortyndede og saa sindrigt
fuldstændiggjørende hinanden, at Dialektiken i Pla-

*) Hotho: Vorstudien flir Leben und Kunst. S. 383.
Haym: Hegel und seine Zeit. S. 392. Schérer: Mélanges
d’histoire religieuse. S. 299.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Feb 11 02:23:31 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hovedstrom/6/0316.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free