Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XX. Hegelianismen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tons «Parmenides» syntes ufin i Sammenligning med
denne Dialektik, snart var det som trængte man stedse
dybere ind i stedse mere konkrete Æmner. Talerens
Stemme blev stærkere, det Blik, hvormed han saa
sig omkring, blev frit og sikkert, naar han med
fyndige Ord særtegnede en Tankebevægelse, en
Tidsalder, et Folk eller blot et særligt mærkværdigt
Individ som f. Ex. hin Rameau’s Neveu, der uden
Navns Nævnelse er karakteriseret i« Fænomenologien ».
Begynderen, der hørte den berømte Tænker
uden al Exemplificeren udvikle de abstrakte Begreber,
som var fælles for Alt i Naturens og Aandens
Verden og som derfor sagdes at bære Natur og Aand
i deres paa én Gang hemmelighedsfulde og
metho-disk sammenflettede Net, kunde vel føle sig fristet
til at løbe sin Vej, eller dog til ikke at komme igjen.
Men han kom igjen, thi snart fængslede det
møjsomme Foredrag ham, og snart gjorde han de
første Fremskridt. Det var nu og da som om et
Tankelyn oplyste Mørket. Tilhøreren saa, at det
efter Talerens Opfattelse ikke her drejede sig om
et System som andre Systemer, om en dybere eller
mere omfattende Undervisning end anden
Undervisning af beslægtet Art, men at denne Mand
betragtede sig som Forkynder af en helt original
Videnskab, der omfattede Tilværelsen, forklarede
Alt, Gud og Verden, og afsluttede Alt, da alle
tidligere Tænkeres Tanker vare optagne i hans
System som alle lavere Dyreformer ere optagne i
20*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
