Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XX. Hegelianismen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Blandt Hegels Elever var ved 1830-Tiden
allerede Mestere, Tænkere som Hotko, Gans,
Mar-heineke, Mickelet; og næsten alt, livad der fra nu
af til langt ind i Halvtredserne opstaar af
fremragende Aander i de forskjelligste Fag, tilkører
fra først af den Hegelske Skole: Rosenkranz og
’Werder, Stranss og Yiscker, Feuerback, Marx og
Lassalle. Og Cousin kom fra Frankrig, Heiberg
fra Danmark, Vera fra Neapel for at forplante
Læren i deres Hjemstavne.
Fra Lærestolen i Berlin udbredte den Hegelske
Filosofi sig over Tyskland, over Jorden. Sjældent
eller aldrig kar man set et aandeligt Kongedømme
saaledes befæstet. Da Koleraen i 1831 bortrev
Hegel, sammenlignede kans Disciple kam med
Ari-stoteles, med Alexander den Store, ja med Cliristus.
For Skjønlitteraturens Vedkommende i det
næste Tiaar, særligt for det saakaldte unge
Tyskland virkede Hegelianismen i al Almindeligked som
en i aandelig Henseende frigjørende Magt, som den
Magt, der nedbrød den religiøse Dogmetro og stillede
Individet frit overfor den statskirkelige Kristendom.
Vi liave allerede set, at selv saa lyriske Naturer
som Heinrick Heine i den Henseende kavde en
svag Farve af Hegelianisme, ikke at tale om at
Heine fik sin skarpe Forstand gjennemdannet i
Hegelianismens Skole, saa man i Formen af kans
Vid sporer den Hegelske Dialektik, der lader enkver
Bestemmelse slaa over i sin Modsætning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
