Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XX. Hegelianismen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dog mere særligt indvirkede den Hegelske
Filosofi paa de unge Gemytter som et Stykke
moderne Hellenisme. Hegel paavirkede Ungdommen
endnu utvetydigere i hellenisk Retning end selv
Goethe havde gjort.
Man mindes vistnok fra Heines Skrift om
Börne det Sted, hvor han taler om Borne’s
naza-reniske Indskrænkethed. Han siger «nazarenisk»,
forklarer han, for hverken at bruge Udtrykket
jødisk eller kristelig, da begge disse Udtryk for
ham er synonyme og af ham anvendes ikke til at
betegne en Tro, men et Naturel; og han stiller
Ordet nazarenisk i Modsætning til hellenisk, der
ligeledes for ham betegner en saavel medfødt som
tilegnet Aandsretning og Synsmaade. Med andre
Ord: alle Mennesker er for ham enten Nazarener
eller Hellenere, enten Mennesker med asketisk,
billedfjendtligt, sygeligt spiritualiserende Hang eller
Mennesker med livsklart, udviklingsstolt og
virkelighedsnært Væsen. Og lian betegner saa sig selv
som Hellener — en Betegnelse, ingen tysk
Romantiker nogensinde vilde have tillagt sig.
Men Hellenisme i denne Forstand udstrømmede
fra Hegel. Hegel tilhører efter sin hele
Aands-retning den samme Tendens i Datiden til at fylde
de antike Former med en ny Tids Indhold som vi
møde hos Goethe, naar han digter sin Iphigenia
og hos Thorvaldsen, naar han udfører Statuen af
Fyrstinde Barjätinska i græsk Klædebon. Det er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
