Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XX. Hegelianismen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Filosofis Overensstemmelse med Bibel og1 kirkelig
Kristendom, ja overroste Göschens Aforismer i sit
Tidsskrift. Han, der som Yngling i sine Breve
til Schelling havde angrebet Kants Filosofi af den
Grund, at den lod sig anvende i Orthodoxiens
Tjeneste, han, der havde besvoret Hölderlin aldrig
at slutte Fred med Dogmer, drev nu i sin
Religionsfilosofi det dobbelttydige Spil at gjere ethvert Dogme
til Symbol paa en Tanke og saa lade det blive
staaende med den Vending, at det udtalte samme
Sandhed som Videnskaben, kun i Forestillingens
Form. Hvad Under, at Eleverne drog
Konsekvensen !
Hvad Ægteskabet angaar, da opfattede Hegel
det ganske som et Moment i Familien, ligeberettiget
med Familie-Ejendommen omtrent. Ad hvilken Vej
det stiftedes, var mindre vigtigt; at Forældrene
ordnede det, ansaas endda for den sædeligste Vej.
I sin Uvilje mod Individets Egenmægtighed betonede
han det Urimelige i, at den Enkelte «sich gerade
auf dieses Mädchen kapricionire». Han talte derom
halvt som en gammel Spartaner, halvt som en
gammel Spidsborger, og Ungdommen, som hverken
var spartansk eller spidsborgerlig, fulgte ham
ikke her.
Ejendommen endelig afhang for Hegel ganske
af Familien. Ejendommen er for ham sædeligt
berettiget som Familiens Fællesejendom. Kun naar
den ikke er Enkeltmands Eje, er hvad han kalder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
