Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XX. Hegelianismen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Der foresvævede dem en i Hegelsk Aand
gjennemført Nyhellenisme.
I)et betød da for dem ikke stort, at Hegel
som Olding var endt i den stiveste preussiske
Konservatisme eller at den Hegelske Retsfilosofi
god-kjendte alle de bestaaende Institutioner som
Helligdomme og underkjendte de ypperste ethiske Ideer
som Afgudsbilleder. Han havde undervurderet
Styrken af Datidens Skepsis.
Hvor mange Institutioner havde vel et normalt
Datidsmenneske tilbage som Gjenstande for Ærefrygt
og Tro? Højst disse fire: Kongedømmet, Kirken,
Ægteskabet og Ejendommen. Med Hensyn til dem
er Hegels Lære denne:
Han hævder ikke ’Kongemagten som Garanti
for Uafbrudtheden af store politiske Planers
Gjennem-førelse, nej Monarken er ham kun den af Tanken
fordrede øverste Tinde paa Statsbygningen, ligesom
Prikken over i’et, — dette rent følgestridigt, thi
ellers er altid hos Hegel det Subjektive kun et
Moment, som atter ophæves; Monarken burde
følgestrengt her gaa op i Statens Suverænitet.
Kongedømmet hævdes af ham da kun ved en Indrømmelse
til det Bestaaende. Hvad Under at der fandtes
en følgende Slægt, som drog Konsekvensen!
Med Hensyn til Kirken foretog Hegel den
Bevægelse, der senere blev udført af hans Discipel
Cousin som Minister i Frankrig. Han tillod sine
Tilhængere af Højre som Göschen at paavise hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
