Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXI. Den nye Gruppe (Det unge Tyskland og Menzel)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Goethes Drama, traf lian en Mand med brede
Skuldre, kraftig Brystkasse og mørkt Haar, hvis
glatragede Ansigt lignede en romersk Gejstligs.
Om Munden med dens stygge gule Tænder spillede
et satirisk Smil; det nærsynede Blik bag Brillerne
havde noget paa én Gang Trodsigt og Højtideligt.
Hans Temperament syntes voldsomt, hans Vilje
ubøjelig. Udtrykket i hans Miner kunde blive
faunagtigt i sin Lystenhed, naar han talte om en
eller anden erotisk Bog, og dog afskyede han
Goethes Verdslighed i lige saa høj Grad som hans
Ligegyldighed for Politiken, og hyldede kritikløst
Mænd og Særsyn, der for ham stode som det
Gaadefuldes Repræsentanter. Hans Væsen var en
ægte præstelig Blanding af Ironi og Mystik. Han
elskede Voltaire og sværmede for Görres.
I Begyndelsen gik Samlivet og Samarbejdet
mellem Mester og Lærling godt. Gutzkovv, der
snart levede i en, snart i en anden af Byerne i
Nærheden af Stuttgart, recenserede ufortrødent de
Bøger, som han i pakkevis fik tilsendte af Menzel.
Han • lærte snart at træffe den raske, affejende
Journalisttone, og Alt var i Orden. Det er
selvfølgeligt, at de Ungdomsskrifter, han selv nu
udgav, fandt en mere end overbærende Bedømmer i
Menzel. Og dog var disse Bøger svage nok.
«Briefe eines Narren an eine Närrin» er
humoristiske Udgydelser uden Originalitet i en Stil, der
halvvejs efterligner Jean Paul og halvvejs Heinrich
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>