Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXII. Gutzkow, Laube, Mundt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
musik, lier hørte lian kun den stille Piben af
Musene, der parvis løb over lians Seng. Et
fredeligt Liv, et Liv i uafbrudt, stilfærdig Frembringen
aabnede sig for ham. Han skrev sin Roman
«Seraphine» og et Arbejde «Philosophie der That
und des Ereignisses», en Art Kritik af Hegels
Historiens Filosofi. Han kom ud at Fængslet og
tog med Fasthed, om end med større Forsigtighed
i Udtrykkene, foreløbigt anonymt, fat paa sin
Livs-gjerning paany.
Han havde et Aarstid forinden i Berlin været
forelsket i en ung Pige, og det unge Par havde
forlovet sig. Men Berliner-Aviserne kaldte ham
Gudsfornægter. Den unge Dames Moder var et
hysterisk Vrøvl. Den ene Dag omfavnede hun
Gutzkow, den anden Dag greb hun en
Kjøkken-kniv, truede ham med den og tilraabte sin Datter:
Han eller jeg! Altsom det saa mere og mere
betænkeligt ud at ville binde sin Fremtid til
Gutz-kows, blev Moderens milde Dage sjældnere, de
umilde hyppigere, og som lydig Datter trak den
unge Dame sig tilbage. Denne Begivenhed havde
gjort et uhyre Indtryk paa Gutzkows unge Hjærte.
Han havde erfaret, hvorledes en Overbevisning,
der strider imod Omgivelsernes, ogsaa i det private
Liv isolerer, hvorledes den, der trodser Samfundet
omkring sig, udsætter sig for at gaa glip ikke
blot af Velvære men af Elskovslykke.
Den Færd, hans Venner nu udviste imod ham,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
