Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXII. Gutzkow, Laube, Mundt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Heine har en altfor fordelagtig Mening om Lastens
gode Smag til at kunne tro, den vilde løbe efter
en Menzel. Den stakkels Goethe var i den
Henseende ikke saa heldigt begavet. Hvad Menzels
Politik angaar, tør Heine ikke tale om den . . . .
af Politik. Og hvad hans Privatmenneskeliv
angaar — der staar som ved en Trykfejl:
Privat-schelmenleben — kan han heller ikke udelade sig
om det allerede af Mangel paa Plads.
Heine har aldrig skrevet noget paa en Gang
saa Grovt og saa Tilintetgjørende.
Hvorledes gik det imidlertid Gutzkow, der
saa ung, 24 Aar gammel, var bleven en Art
Midtpunkt for de litterære Begivenheder og mod
hvem «Filisterhærens Goliatli» havde rejst sig?
Han var i første Øjeblik overrasket og nedslaaet;
han gjorde den første lærerige Livserfaring. Hans
Synd var den at have udtalt sig naivt og oprigtigt
i en middelmaadig Roman, og nu saa han sig
pludselig udskreget som en Samfundspest, spottet
af sine Fjender, forladt og fornegtet af sine Venner.
Rolig lod han sig sammenligne med de Mænd, der
havde forberedt Jan van Leydens Grueligheder i
Miinster, Ejendomsfordelingen og Ægteskabet med
med tolv Kvinder paa én Gang. Han var uerfaren
nok til at se Retsforhandlingerne imøde med
Forestillinger om Sejr, og da man i Mannlieim
arresterede ham, var det ham en Lise at betræde
Fængslet. Her var han fri for Avisernes Katte-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
