Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXII. Gutzkow, Laube, Mundt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og fortvivlet over at have kaldt sine Anskuelser
tilbage, (i 1647) ved et Pistolskud Ende paa sit
Liv. Han var Spinozas Forgjænger og efter
Overleveringen hans Lærer.
«Sadducæeren fra Amsterdam» er en lille
Novelle i gammeldags Manér, i hvilken de vigtigste
af det senere Dramas Hovedpersoner allerede ere
skitserede. I Judith, Acosta’s vaklende og tilsidst
troløse Elskede, er øjensynligt den ustadige lille
Berlinerinde tegnet. Stilen er naiv og svag. Hvor
Spinoza indføres, hedder det: «Hun kaldte, og
hendes eneste Barn, en syvaars Dreng, ilte sin
Onkel imøde, hvem han i Maaneskinnet let kunde
kjende. Blotter Eders Hoveder 1 denne Dreng var
Baruch Spinoza.»
Hvad der har draget Gutzkow som ung til
Stoffet, det var øjensynligt dets pathetiske Karakter
i Almindelighed, Historien om en af den frie Tankes
første Martyrer.
I vore Dage læse vi et saadant Levnet uden
synderlig Sindsbevægelse. De aandeligt Frigjorte
vide, at Udviklingen endnu ikke er videre
fremskreden, end at de taales. De have i det Stykke
Liv, de have bag sig, i den Grad vænnet sig til
at høre det fordømme, de vurdere højest, og det
lovprise, som de anse for lavt eller forrykt, at
intet Stof af denne Art mere gjør Indtryk.
Men for Slægten fra 1830 i Tyskland var det
anderledes. Selv det Punkt, at Uriel Acosta bad
om Naade og kaldte tilbage, kjølnede ikke Gutzkows
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
