Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXII. Gutzkow, Laube, Mundt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
perne rejse sig, ydmyges, slaas ned og do. De
Andre tro, at Sligt er nyt; det er altsammen
gammelt, det fører ikke til noget. Ben Akiba,
det er den dogmatiske Konservatisme i
Menneskeskikkelse, Erfaringen, der ryster paa sit tunge
Hoved. Hører Ungdommen paa liam, er
Selvopgivelse den uundgaaelige Følge.
Uriel lader sig overtale til at kalde tilbage.
Han gjør det for sin Moders og Juditks Skyld.
Hans gamle, blinde, troende Moder kommer til
ham, og i en Scene, der altid paa Theatret gjør
et dybt Indtryk, bevæger hun ham blot ved sin
stille Værdighed og store Kjærlighed, uden med et
Ord at bønfalde ham om for hendes Skyld at gjøre
noget Skridt — til at tilbagekalde og underkaste sig
den vanærende Straf. Ved at udsætte sig for den
haaber han at tage Stenen fra sin Moders Hjærte
og gjøre sig det muligt at vinde Judith til Brud.
Men medens han holdes indelukket for at forberede
sig til Boden, dør hans Moder og tvinges Judith
til Ægteskab med Ben Jochai. Han nedværdiger
sig forgjæves. Judith dræber sig med Gift og
Uriel, som det historisk skete, med et Pistolskud.
«Uriel Acosta» er ved sit Æmne enestaaende
i Datidens tyske Litteratur. Det er en
Tankefrihedens Tragedie, et Drama, der bærer kraftigere
Vidnesbyrd end noget andet om den Tidsalder, af
hvilken det fremgik — en Tid rig paa energisk
Frihedsstræben og rigere paa Undertrykkelse — og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
