Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXII. Gutzkow, Laube, Mundt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
om det unge Tysklands Aand, kjækt fremstormende
som den var, men kun altfor tilbøjelig til Frafald
og Tilbagekaldelser. Dette Drama er endelig et
fuldttonende Vidne om dets Digters hele Art og
Talent. Den, der vil sammenligne Gutzkows
«Acosta» med Heine’s «Almansor», vil sande de
ovenfor udtalte Ord, at det unge Tysklands bedste
Hænd i deres bedste Øjeblikke lagde en mandig
Alvor for Dagen, som ikke findes hos Heine.
«Uriel Acosta» har nu i lange Tider været
et Yndlingsstykke paa alle tyske Scener. Dets
rene Stil, der ved sin Stofbehandling kan minde
om Lessings «Nathan», har Sving og Pathos forud
for Lessing. Trods adskillige Svagheder — Scenen
med Spinoza f. Ex. — er dets dramatiske
Bygning fast.
Stykket er det af Gutzkows Arbejder, der er
naaet videst omkring. Det er blevet oversat paa
alle slaviske og alle romanske Sprog, desuden paa
Engelsk, paa Ungarsk, paa Svensk, er dog saavidt
vides endnu ikke udgivet paa Dansk.
I Tyskland blev «Uriel Acosta», som Gutzkow
træffende har sagt, et Slags Barometer for de
offentlige Tilstande. Saasnart den kirkelige
Reaktion var i Stigen, blev det gjerne forbudt paa en
hel Række Scener. Skete et Systemskifte, blev
Stykket givet frit. For Østerrig er det betegnende,
at det stadig turde gives i Rigets Provinser, medens
s
paa Burgtheatret Konkordatet med Paven stod i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
