Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXII. Gutzkow, Laube, Mundt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
der omstraaler Hovedpersonens Navn, er noget faldet
paa Stykket. Saalænge Schiller bevarer sin høje
Popularitet i Tyskland, vil man rimeligvis have
Fornøjelse af at se denne Omskrivning af hans
Ungdoms Historie, en Historie, der rigtignok nu kjendes
nøjere end da «Die Karlsschuler» blev til. Udenfor
Tyskland vil et Skuespil som dette neppe virke.
Næst Gutzkow og Laube er Mundt det hyppigst
forekommende Navn, saa tidt i Datiden det unge
Tysklands Førere nævnes. Som Organ for Gruppens
Følelser og Ideer staar han omtrent i Aaret 1835
paa sin Højde. I det Aar udgiver han det af hans
historisk fremstillende Arbejder, der ene fik
Betydning for Ungdommens Sjæleliv, nemlig Værket
«Charlotte Stieglitz, ein Denkmal». Det henrev
vel mest paa Grund af sit Stof, men dog ogsaa
paa Grund af den følelsesfulde Behandlings Pietet
Tusinder af Hjerter. Og i det samme Aar udkom
hans « Madonna, Unterhaltungen mit einer Heiligen»,
det af alle Mundts Skrifter, der er mest betegnende
for det unge Tysklands Følemaade og for hans
eget Væsen.
Theodor Mundt, født i Potsdam 1808, var
en hengiven Sjæl, Sag og Person hengiven, paa én
Gang med Sværmeri og med Forstand. Han var
ikke blot som AVienbarg en begejstret Natur, men
— med mindre Tapperhed ganske vist — en langt
rigere og mangesidigere Aand. Og dog’ var han en
Aand uden Ægg, en Forstand uden Skarphed, en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
