Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXII. Gutzkow, Laube, Mundt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fantast uden Gratie, en Skribent uden Konturer,
en Stilist uden Fynd. Ene hans Bog om Charlotte
Stieglitz liar overlevet ham, og det er Gjenstandens
Skyld. Han kunde være baade hvas og bidsk og
uretfærdig, som svage Naturer tidt ere eller blive
det, men selv hans hvasseste Udfald er ikke
Udbrud af noget krigerisk Naturel, kun Selvforsvar
og Selvhævdelse, grundet paa Misforstaaen af en
Modpart, kun ufarlige Stød af en rasende Bede.
Det overrasker den moderne Læser, at et
Arbejde som Mundts «Madonna» nogensinde har kunnet
betragtes som en farlig Bog. Man maa have de
Begjerendes hele Angst for Skygger i Erindring
for at forstaa det. Men den kan ikke forsømmes
af Nogen, der vil studere Tidsalderen; thi der er
noget Typisk i det Udtryk, den giver Ungdommens
Tanker og Sværmerier.
«Madonna» er ved selve sin Formløshed
karakteristisk for Mundt og for dem, hvis litterære
Smag faldt sammen med hans. Det er Lyrik i
Prosa, Rejseskildringer, personlige Bekjendelser,
verdensomdannende Theorier om Kjødets
Æresoprejsning i Kraft af en hidtil ukjendt Mystik, Alt
leiret om en novellistisk meddelt Kvindeskjæbne.
Bogen indledes med en Posthorns-Symfoni, ret
velskrevet i gammel romantisk Stil, men med et
uromantisk Indhold. Den forherliger Bevægelsen,
det Stikord,* Mundt opfandt og hvori han forelskede
sig. Bevægelsen er for ham hvad for Andre Frem-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
