Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXII. Gutzkow, Laube, Mundt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mulige Akt af Sel vreflexion: den at spy sig selv
ud. (Mundt: Litt. der Gegenwart S. 355),
Den især som Theaterdirektør bekjendte Feodor
Welil har i et Skrift «Das junge Deutschland»,
som mest bestaar af Breve til Udgiveren, bestræbt
sig for at give Læseverdenen en bedre Ide om
Mundt end den i vore Dage fremherskende, og det
er lykkedes ham at bibringe os den Forestilling,
at Mundt var en Mand med megen god Vilje, ikke
faa Kundskaber og ikke ringe Varme for det, han
følte sig tiltalt af. Men for nogen betydelig Kraft
vil denne Skribent aldrig kunne gjælde.
I Grunden ere de Forfattere af anden Rang,
der som Gustav Kiihne, Hermann Marggraff og
Alexander Jung, danne det unge Tysklands
Bagtrop, lige saa fremragende som han. De ere alle
som han halvt publicistiske, halvt digteriske
Talenter. Det er Mænd med Karakter, med
Dannelse og udpræget stilistisk Evne, gjennemtrængte
af de samme Grundforestillinger, som findes hos
Mændene i første Linje.
Den der f. Ex. vil gjennemlæse Kiihne’s
«Weib-liche und männliche Charaktere» (fra 1838)
overraskes behageligt ved Fremstillingens Sving og ;
Giands, ikke mindre end ved Rigtigheden af de
Domme om offentlige Personligheder, som fældes.
Hans Heltinder er som alle disse Mænds: Rahel,
Bettina, Charlotte Stieglitz; han ser paa dem med
sine egne Øjne og skildrer dem med Enthusiasme,
»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
