Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXII. Gutzkow, Laube, Mundt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
uden Fraser. De Digtere, lian karakteriserer og
forherliger, er ikke blot store Fortids-Radikale
som Shelley, ikke blot hele Rækken af Datidens
Friheds-Lyrikere fra Anastasius Griin til Karl Beck,
men saa rolige Aander som Riickert og Chamisso.
Han er vel uden stærk Originalitet, men ogsaa
uden Ensidighed og Fordomme.
Det Samme kan siges om Hermann Marggraff.
Hans Bog «Deutschlands jiingste Literatur-
undCultur-epoche» (1839) gaar vel i det unge Tysklands Spor
men Forfatteren har forbeholdt sig sin fulde
Selvstændighed. Han er en tænksom, kritisk prøvende
Mand, der skriver godt for sig, altid naturligt,
undertiden aandrigt, og hvor han fejler, er det
langt snarere paa Grund af konservative Tendenser
end paa Grund af altfor vidtgaaende Modernisme.
Naar man da ikke netop søger den nye Gruppes
enfants perdus, og saadanne har enhver Retning,
kan man ingenlunde sige at den gav Anledning til
de lidenskabelige Angreb, for hvilke den blev
Gjen-stand. De stærkeste Overdrivelser og Smagløsheder
er gjennemgaaende paa Angribernes Side, ikke paa
det unge Tysklands.
En saadan Angriber var den dengang aldrende
Tieck. I flere af sine Noveller gjorde han Edfald
mod Det unge Tyskland, mest direkte retter han
sin Satire imod det i Novellen «Der AYassermensch».
Rigtignok er Karikaturen her saa grov, at
ATirk-ningen forspildes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
