Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXII. Gutzkow, Laube, Mundt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den unge Florheim, der repræsenterer den
Ungdom, Tieck vil tillivs, er halvgal af Begejstring
for Franskmænd og for Jøder; lian viser sig som
Frihedsmand og Demokrat i Ytringer, til hvilke
en normal Skoledreng vilde være altfor moden.
Han vil, at der aldrig maa gives nogen Concert,
paa hvilken ikke Marseillaisen spilles — for at
Menneskene ikke skulle glemme hvad der er
Hovedsagen. I alle Bøger, selv i Kogebøger, vil han
have Billeder anbragt af de vigtigste Frihedshelte
som Mirabeau, Washington, Franklin, Kosciuszko.
I Almanakkerne fordrer han Maaneden Juli’s Navn
trykt med røde Bogstaver for at holde Erindringen
frisk om den glorværdige Julirevolution, og han
haaber, at «alle Ædle» ville forene sig om at lade
Substantiverne Fyrste, Herre, Konge, Hertug, Greve,
Junker osv. trykke med smaa Forbogstaver for
saa-ledes at vise Ringeagt for disse Begreber.
Da Gelieimeraaden, som i Novellen
repræsenterer den forstandige Konservatisme, spørger
Florheim, hvorledes han og hans (Sie, die Sie sicli das
junge Deutschland nennen) haabe at gjennemføre
deres Planer mod det Bestaaende, svarer denne
naivt: Ved evindelig Skjælden ud paa alt det, som
staar os i Vejen. Og han udvikler, at saaledes
behandlede de allerede den gamle Goethe i hans
sidste Leveaar — en Vending, der ganske strider
mod Sandheden — nu, da de er Bevægelsens Parti
og allerede har bemægtiget sig de fleste og mest
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
