Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIII. Rahel, Bettina, Charlotte Stieglitz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i at sige det. Sig: ham, at det ikke er
Affektation, men Blommeblødhed. Hvad kan jeg for, at
Andre affektere, livad jeg mener i Alvor. Har jeg
ikke Ret? Ja, jeg tilbeder liam.»
Og nu skeer der Intet, gjøres der ikke ringeste
Forsøg fra Rahels Side paa at træde i Forbindelse
med Goethe, knytte Brevvexling med ham eller
lignende. Aldrig omtaler hun hans Person,
bestandig kun hans Geni. Der gaar tyve Aar, og
hun ser Intet til ham. Engang i 1811 sender
Varnhagen Goethe nogle Optegnelser af Rahel om
hans Poesier. Han bliver slaaet af det Læste,
karakteriserer Forfatteren som en mærkværdigt
opfattende, forenende, efter hjælpende,
fuldstændig-gjørende Natur, der med ét Slag begriber — men
efter Rahels Anmodning til Varnhagen erfarer han
ikke, fra hvem dette Haandskrift stammer. Først
1815 i Nærheden af Frankfurt ser Rahel Goethe
igjen. Der er noget Rørende ved dette Sammentræf.
Goethe er nu 66 Aar gammel. Han er i Besøg
hos sin Veninde Marianne von AVillemer (hans
Diwan’s Suleika) paa Willemers Gaard Die
Gerber-miilile. Rahel er i Frankfurt, har tilfældigvis set
ham paa en Kjøretur med hans Værtsfolk og er i
sin Skræk, sin Glæde kommen til at raabe højt:
Der er Goethe.
Der er som sagt gaaet tyve Aar. Det er
den 8. September om Morgenen. Rahel har havt
noget ondt i Øjnene, er staaet senere op end sæd-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
