Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIII. Rahel, Bettina, Charlotte Stieglitz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vanligt, staar i Negligé og børster sine Tænder,
da Kl. 9Værten kommer og siger, der er en
Herre, som vil tale med liende. Han har givet
hendes Pige et Kort. Det er Goethe’s. Og af
Ærefrygt, for at han ikke skal vente, giver hun
sig ikke Tid til at klæde sig ordentlig paa, til at
gjore sig smuk: «Jeg lod ham træde ind neden-
under og kun vente saa længe, som jeg behøvede
til at knappe en Jakke om mig. Det var en sort
vatteret Jakke. Jeg ofrede mig selv for ikke at
lade ham vente et Minut. Det var den eneste
Tanke, jeg havde. Heller ikke undskyldte jeg mit
Toilette, jeg takkede ham kun. Jeg undskyldte
mig ikke; thi jeg mente, han maatte vide, at jeg
helt forsvinder, og at der kun tages Hensyn til
ham. Det var — desværre — mit Hjærtes første
Bevægelse. Nu tænker jeg med den heftigste, mest
komiske, mest pinefulde Anger anderledes.»
Hendes forsømte Paaklædning. hendes Følelse
af Uskjønhed og Utækkelighed nedslog hende, hun
sagde intet, som duede. Efter en saa mangeaarig
Kjærlighed, en saadan Leven i ham og Længsel
efter ham lik hun ham for eneste Gang at se nogle
Øjeblikke i Enrum, og saa gik det saadan: «Og
hør nu helt ud,» skriver hun til Varnhagen, «hvor
latterlig jeg var. Da han var borte, klædte jeg
mig rigtig smukt paa. Alt vilde jeg nu indhente
og oprette. En skjøn hvid Kjole med høj smuk
Krave, Kniplingsslør, mit Shavl fra Moskva . . .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
