Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIII. Rahel, Bettina, Charlotte Stieglitz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Følelse i hendes Sjæl var slukt, og skammede sig
ikke derover. Med hendes Sandhedskærlighed stod
hendes Væsens Simpelhed i Forbindelse; hun gav
sig ikke ud for at være hævet over almindelige
Svagheder, tilstod sin Kjærlighed til Slikkeri, sin
Begjærlighed efter at høre om de nyeste
Parisermoder. Og hun havde den fortjente Lykke stadigt
at føle en dels medfødt dels erhvervet Harmoni, en
sikker indre Sammenhæng i Sjæleliv og
Overbevisninger — deraf hendes høje og berettigede
Selvfølelse. «Jeg dræber Pedanteriet i tredive Miles
Omkreds,» sagde hun.
For hende delte Menneskene sig ikke i dumme
og kloge, ikke heller i gode og onde, men i dem,
som var dem selv, og dem, som ikke var det.
Derfor havde hun Sans som ingen Anden for det
Naturlige, det Oprindelige, hvor hun traf det, hvor
beskedent det end var, og derfor havde hun. selv,
trods sin gjennemtrængende Forstand, en Naivetet,
en Friskhed i Opfattelse og Udtryk som et genialt
anlagt Barn.
Da hun stod paa sin Anseelses Højde, var
hun nødt til at gjøre sig selskabeligt utilgjængelig,
omgive sig med alle Slags Forskansninger for at
bevare sin Frihed til at vælge sin Omgang. Hun
valgte bestandig Originaler.
En af hendes Omgangsvenner, Grev Tilly,
skriver til hende: «Jeg har tusind Komplimenter
at gjøre Dem, før jeg slutter. En beundrer Dem;
26
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
