Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIII. Rahel, Bettina, Charlotte Stieglitz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og- nu kan jeg sige, som Prins Louis skrev til
mig: Nu er jeg mellem Brødre 10,000 Thaler
mere værd. Goethe har besøgt mig.»
Rakel, der efter tyve Aars Venten, efter et
Livs Beundring modtager Goethe i vatteret Jakke
hellere end lade ham vente i fem Minutter, det er,
som Enhver vil indrømme, et Højdepunkt af kvindelig
Heroisme. Denne Scene bliver efter
Gjennemlæs-ningen af mange Bind Rahel-Litteratur tilbage i
Ens Erindring som den afgjørende. Den giver
Maalestokken for hendes Ærefrygt, hendes
For-staaelse og hendes Evne til at overvinde sit Kjøns
mest berettigede Forfængelighed.
Det er Skade, at et Væsen med saa sjældne
Egenskaber manglede alt Talent, al formende Evne,
enhver Plastik. Nu ligge de fine og dybe Indfald,
hun har havt, spredte som blotte Bemærkninger i
Breve og Optegnelser af privat, for Efterverdenen
ligegyldig Natur. Rimeligvis holde nutildags kun
begejstrede Kvindesagskvinder ud at læse større
Partier af hende i Træk.
Men hendes Væsen var ikke af kunstnerisk
Art. Det var Sandhedskærlighed. «Jeg har,»
siger hun, «i denne Verdens store og almindelige
Elendighed viet mig til én Gud, Sandheden, og
hver Gang jeg er bleven frelst, er jeg bleven det
ved ham.» Hun var fast og paalidelig i sine
Venskabsforbindelser, men selv med Fare for at
nedsætte sig i Andres Omdømme tilstod hun, naar en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
