Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIII. Rahel, Bettina, Charlotte Stieglitz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kjønne Poet, der følte sig- stærkt draget til hende,
befandt hun sig som henrykt i en Lykkestilstand.
Den Tanke at være en Digters, en virkelig, levende
Digters Elskede — det var Saligheden. Og hun
har viet ham hver Følelse i sin Sjæl, alle Tanker,
al Omhu fra hun saa ham første Gang, til hun,
12 Aar senere, for hans Skyld stødte Dolken i
sit Hjerte. Endog før hun blev hans Forlovede
gik hun bestandig og ønskede at hun kunde udføre
noget rigtigt Vanskeligt, rigtigt Stort for ham,
uden at han erfor, det udgik fra hende. Der var
i hendes Væsen det kvindeligt Tjenende, det
Moderlige, det husholderisk Forstandige og tillige den
muntre Uforfærdetlied, som høre til Kvindenaturens
bedste Egenskaber. Hun gjorde Indtryk af lutter
Mildhed og Højhed.
Og saa forvexlede hun en umandig
Leipziger-studiosus med det Mandsideal, hvorom hun drømte,
og et lille, underordnet poetisk Talent med en af
den store Kunsts Repræsentanter. For at kunne
gifte sig maatte Stieglitz søge Sysselsættelse og
han blev i 1827 paa én Gang Gymnasiallærer og
Assistent ved Bibliotheket i Berlin, men stønnede
uforholdsmæssigt under den Tvang, disse Stillinger
paalagde ham. Han var mørk af Lød, heftig af
Sind, stræbende efter at udmærke sig som Digter,
men var en rent boglig, virkelighedssky Kunstevne,
og uden Udholdenhed eller Modstandskraft i Livets
Kamp: en af dem, hvem Gjenvordigheder fælde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
