Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIII. Rahel, Bettina, Charlotte Stieglitz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Han havde det Ydre af et genialt Menneske,, men
var inderst inde ganske mat.
Det er en tragisk Misforstaaelse fra hendes
Side. Hun troer om ham, at han er en ubændig
Natur. Negt det ikke, skriver hun til ham, Du
har store Anlæg til Køverhøvding. Og hun kalder
ham sin sorte, vilde Dolkesvinger med de funklende
Øjne. De er længe forlovede, bo i forskjellige
Byer. Hans Breve er elskværdige, naturlige og
varme; han behøver imidlertid kun lidet hendes
Nærhed. Hun, den varmblodigere, smægter efter
ham, hans Person. Hun var det ubændige
Naturmenneske, han det rene Bogmenneske — saa langt
fra at være en Røverhøvding som nogen Bibliothekar
i Verden.
Han manglede ikke Evner. Samtidigt med
Victor Hugo i Frankrig føler han sig poetisk draget
til Østerland. Han studerer paa sit Bibliothek,
saa nøjagtigt han formaar, de orientalske Rigers
Kultur. Deraf fremgaar de tre Bind «Bilder des
Orients», han saa møjsomt sammendigtede. Der
er meget nydeligt og anskueligt deri; det var en
Uretfærdighed at de helt oversaas, men den Følelse,
der besjæler disse Tyrker- og Perserdigte, disse
Tragedier fra Stambul og Scener fra Ispahan, disse
ingenlunde ilde Digte om Grækenlands Frihedskrig,
er altfor spag; den mangler netop det stærkt
Personlige, det Vilde, som Charlotte saa i Heinrich
Stieglitz. Alt dette er altfor litterært.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
