Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIII. Rahel, Bettina, Charlotte Stieglitz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
for saa atter at hensynke i sin sædvanlige stumme,
næsten dyriske Rugen. Paa en Spadseretur viste
lian sig en Dag saa fortabt i sig selv, saa slov
for Alt, at hun prøvede paa at gaa fra ham for
at se om lian, naar lian mærkede det, vilde mande
sig op. Han mærkede det ikke. — Det var som
et Varsel om at ogsaa hendes endelige Bortgang
fra ham vilde vise sig ude af Stand til at lofte
liam; men liun forstod ikke Varslet.
Stadigt følte hun Trang til at drive liam ind
i det virksomme Liv, lidenskabeligt opfyldt som
hun var af de nærmest foreliggende Tidsideer. Hun
mente, Digteren maatte leve i stadig Vexelvirkning
med Omverdenen. En Dag sagde hun til ham:
«Jeg længes ordentlig efter din aandelige
Gjen-fodelse. Den vil komme, den vil komme! men gid
jeg kunde fremskynde den — selv om det var ved
et Kejsersnit. Men dersom det mislykkedes!» Og i
December 1834 skriver hun for sig selv, at fra
det Øjeblik af, da Schiller træder ind i Goethes
Liv, vinder dette Liv i Rigdom, men at ved Vennens
Død havde Goethe kunnet og maattet vinde mere,
ifald han ikke efter sin Vane havde vendt sig
diktatorisk bort fra Smerten; lian havde skullet
optage den i sig, uudslukkeligt, saa vilde en ny
Ungdom i lians poetiske Frembringen være blomstret
op deraf.
I den Maaned var Livsleden hos Stieglitz paa
sit Højeste. Hans Sygdom viste sig da i aandelig
27*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
