Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIV. Tronskiftet i Preussen, Fr. Wilhelm IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
historisk Grundlag-, Kongen havde den mest levende
Interesse for disse Stænder, han var fast besluttet
paa at følge [gaa videre paa?] den af hans
Forgænger betraadte Vej; de tro Stænder kunde «i
fuldeste Maal have Tillid til hans Hensigter» med
Hensyn til Landdags-Institutionen.
Saa lidet dette Budskab end direkte lovede,
modtoges det med Jubel. Saa stor havde hos Nogle
Frygten været for en haard Affærdigelse, og saa
stort var det sangvinske Haab hos Andre.
Hyl-dingsfesten i Königsberg gik under disse
Omstændigheder af under almindelig Begejstring. Men
dens skjønneste Øjeblik var det, som fulgte lige
efter at de Deputerede Ord for Ord havde
gjen-taget den Hyldingsed, der blev dem foiæsagt. Thi
neppe var Ekkoet af det 400 stemmige Amen døet
hen, før man saa Kongen rejse sig fra Tronen,
der stod paa en aaben Balkon, træde hen til
Altanens Rækværk og med løftet Arm, som om ogsaa
han aflagde en Ed, begynde en Tale til
Forsamlingen. Man hørte hvert Ord. Han lovede at
ville være en retfærdig Dommer, en trofast,
omhyggelig og barmhjærtig Fyrste, en kristelig Konge
som hans uforglemmelige Fader, og han sluttede
med denne Vending, der røber det litterære Talent:
«Maatte Gud ville opretholde vort preussiske
Fædreland for sig selv, for Tyskland og for Verden,
mangeartet som det er og dog ét, som det ædle
Erts, der er sammensmeltet af mange Metaller,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
