Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIV. Tronskiftet i Preussen, Fr. Wilhelm IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
men dog kun er et eneste ædelt Metal — ikke
udsat for nogen anden Rust end Aårhundredernes
forskjønnende Rust!»
Overraskelsen over, at en Konge af Preussen
saaledes af egen fri Vilje gav sit Troskabsløfte til
Gjengjæld for sit Folks, og Indtrykket af den
livfulde og vindende Personligheds tilsyneladende
Improvisation virkede i Forening. Der var ingen Ende
paa Jubelen. Oppe paa Balkonen brød Dronningen
ud i Graad; nede i Befolkningen græd man, smilte
gjennem Taarer, trykkede hverandre i Hænderne.
At der i Kongens Tale ikke fandtes noget tydeligt
politisk Tilsagn, men Alt var frisindet Velleitet og
romantisk Talebrug, det blev i Henrykkelsen
overseet.
Dog Hyldingen i Königsberg skulde kun være
Forspillet til den store og festligere Hylding i
Berlin. Man stod endnu under Indtrykket af den
Glorie af gyldne Løfter, der laa om Kongens Person.
Man vilde gjøre Alt for at vise ham sin
Hengivenhed og vilde give Festen et Præg, der ret
kunde tiltale ham. Ikke det paraderende Militær
skulde være det fremtrædende Element, nej man
vilde give Hyldingen Karakter af en
tysk-middelalderlig Borgerfest, i hvilken Laugene med deres
Faner og Emblemer traadte op i Processioner paa
titusind Mand. Ja man borttog — for at glæde
Kongen ved en lille Overraskelse — et helt
fremspringende Murværk ved Raadhuset, en Anstødssten,
28
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
