Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIV. Tronskiftet i Preussen, Fr. Wilhelm IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fygende Vind og den susende Regn bevirkede, at
Ingen kunde liøre en Sætning. Man passede paa,
naar Kongen tav, og hver Gang brød loyale
Jubel-raab ud, da man troede, lian var til Ende; men
han vinkede og blev ved. Man saa ham
gestikulere. Regnen strømmede og Kongen talte
bestandig. Fire Gange raabte man Hurra i den Tro,
at nu var han færdig, og lire Gange begyndte han
paany: Han lovede at føre sit Regimente i Frygt
for Gud og Kjærlighed til Menneskene: med aabne
Øjne, naar det gjaldt Folkets og Tidens Tarv;
med lukkede, naar det gjaldt Retfærdighed; men
Antithesen gik tabt i Regnskyllets Susen. Han
skreg: «Vil De i denne Stræben holde trofast ud
med mig i gode og 011de Dage? O, saa svar mig
med vort Modersmaals skjønneste, klareste Lyd,
svar mig et ærligt Ja! — Og fra Pladsen lød
Bravo! Bravo! Man forstod ikke Spørgsmaalet;
man troede, han var færdig. — Men Kongen
vinkede med Haanden og blev ved og sluttede endelig
med denne aandrige Vending, der tog selve
Regnskyllet til Indtægt som gunstigt Varsel, men der
desværre gik tabt som alle de andre: «Jeg vil
holde mine Løfter, som jeg har givet i Königsberg
og her, saa sandt hjælpe mig Gud! Til Vidne
derom løfter jeg min Højre mod Himlen. Fuldend
nu De den høje Festlighed, og Guds befrugtende
Regn hvile over denne Time! —
Men Guds befrugtende Regn druknede den
28*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
