Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIV. Tronskiftet i Preussen, Fr. Wilhelm IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
liøje Festligheds Stemning, heldte sin kjølende Prosa
over de Tiltalte som over Taleren.
Nogen Holden af Løfter mærkedes der ikke
til; heller ikke kunde Nogen nævne, hvilke Løfter
Hs. Maj. da egentlig havde givet. Imidlertid viste
den nye Konge og det nye Regimente mere og
mere deres sande Aasyn.
Istedenfor den afdøde Altenstein, Hegels og
Hegelianernes Beskytter, udnævntes til
Kultusminister Eichhorn, der var begyndt at optræde som
Pietist, og fra hvem der, som Rygtet fortalte,
truede en skarp Helligdagsforordning, ja endog et
Religionsedikt med Kirkedisciplin for Embedsmænd.
Uviljen herover blev saa stor, at man ved Haarene
greb en Lejlighed til at lægge den for Dagen.
Kongen havde ønsket Opførelsen af Racines « Athalie».
Mod Stykket i og for sig var Intet at indvende,
men Stoffet var religiøst, Tragedien oprindeligt
skrevet for et Klosters Beboerinder. Ved den
første Opførelse 4. Januar 1841 peb Publikum
Stykket ud, en Demonstration, der ikke blev
mis-forstaaet af Nogen. Ophidselsen var dog langt
stærkere mod Ministeren end imod Kongen. Thi
at Kongen var en Troende, derpaa tvivlede Ingen,
men om Eichhorn mente man fra hans tidligere
Liv og tidligere Omgangskreds at kunne slutte det
Modsatte. Og da han offentligt brugte Udtrykket
«den kristelige Stat», o: den, til hvilken de
Ikke-Orthodoxe ikke skulde regnes med som egentlige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
