Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXV. Den neutrale Litteratur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sligt har mere sproglig og teknisk end rent poetisk
Interesse. Men Rtickert er ogsaa netop Filologen
som Digter. Hans herskende Evne er den rent
sproglige i dens Dobbelthed: Evnen til at lære
Sprogene og trænge ind i deres Aand, og Evnen
til paa Grund af den dybeste Indtrængen i det egne
Sprogs Hemmeligheder at overføre de fremmede
Sprogs ypperste Poesi i Gjendigtning paa Tysk.
Hans Lyst var den, selv at skabe sig sproglige
Vanskeligheder for at overvinde dem. Derfor se
vi ham snart optræde i gammeltysk Stil med lange
Albrecht-Dtirerske Lokker, snart som ung Officer
fra Napoleonskrigenes Tid, snart som Beduiner,
med vidunderlig Kunst fortællende os Hariris
Ma-kamer, snart som Perser sHngende sine Rim i
Ghaselens Former eller gjenskabende Heltedigtet
om Rostem og Suhrab. Snart skrider han frem
som Tyrk i Kaftan og Turban, snart som Kineser
paa Filtsko og med Haarpisk, snart og helst se
vi ham sidde ved den hellige Ganges’s Bredder som
Braman og forkynde en sprudlende Levevisdom, der
giver tusind gyldne Regler i klingende Vers. Hvad
der gjerne siges om Théophile Gautier, at han som
Aand var hjemme i det gamle Ægypten som i vore
Dages Rusland, i Konstantinopel som i Sevilla,
det har kun den Sandhed, at han kjendte de
fremmede Egnes Klimater og Mindesmærker; men det
gjælder i langt dybere Forstand om Ruckert, der
begreb Menneskene i de forskjellige Litteraturer,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
