Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXV. Den neutrale Litteratur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
forstod deres Sprog og følte i deres Aand. Han
har ikke set de fremmede Lande med sine Øjne,
har derfor intet af Gautiers Anskueliglied, intet af
lians Farve og Plastik, men han har den
stilfærdige, indre Kontemplation og Tankebilledet,
Tankesproget, i en Fylde af metriske Former. Den,
der vil have ypperlige Prøver paa hans Kunst,
læse f. Ex i Hariris Makamer Afsnittet «Jungfrau
und Junge Frau» og hele «Weisheit der Bramanen».
Disse Arbejder havde skaffet Puckert et stort
Publikum ogsaa i Berlin, men Byen med dens
urolige Væsen var ham imod. Han skulde docere
Østerlandsk ved Universitetet, men kun de første
Par Gange fyldte Nysgjerrigheden hans Læresal.
Snart gik han ikke mere til Universitetet, da der
kun indfandt sig to eller tre Tilhørere. Han gik
saa at sige aldrig ned fra sin Lejlighed paa en
tredje Sal i Behrenstrasse, men sad deroppe og
skrev Digte, hvori han udtrykte sin Afsky for
Berlin med dens moderne, pulserende Liv. Selv
den kongelige Romantikers Berlin var disse
Fortidens Storheder for moderne.
Noget senere kaldte Kongen Digteren Christian
Scherenberg til sig. Hans Digte, men især hans
Slagbeskrivelser sAYaterloo», «Abukir» tiltalte
Hoffet; han maatte læse dem højt. Scherenberg,
der endnu som 80-aarig Olding var en elskværdig,
gjerne set Gjæst i Berliner-Kredse, var født 1798.
Hans Liv havde været en haard Kamp. I 1838—40
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
