Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXV. Den neutrale Litteratur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«Lutetia» i en begejstret Fortale, i hvilken han
kalder ham «mein hochgefeierter und
wahlver-wandter Zeitgenosse». Og i Varnhagens Dagbøger
læser man under 7. Juli 1839: «Fyrst Pucklers
Navn virker dog som en Trolddom paa Folk. Hele
den store Verden i alle Nationer hører med
Spænding efter, saasnart Talen er om ham. Han har
et vældigt Ry, og jo klogere En er, des mere
skatter han ham.»
Allerede 1834 havde Varnhagen sagt om ham,
at han havde noget tilfælles med det unge
Tyskland, og det det Væsentligste, nemlig den
fuldkomne Aandsfrihed, og senere brugte han det
Udtryk om ham, at han repræsenterede Overhuset i
den moderne tyske Litteratur som Heine Underhuset.
Piickler nærede en ridderlig Hengivenhed for
Huset Hohenzollern, og nærmede sig Kongen, naar
han var i Berlin. Han anerkjendte Fr. Wilhelm
IV’s Dannelse og Vid. Da han imidlertid i religiøs
Henseende var en afgjort Voltairianer, der aldrig
i nogen Præst kunde se andet end en Hykler, og
for hvem al uklar Fromladen hed var en Pest, saa
maatte det Romantiske i Kongens Karakter støde
ham stærkt tilbage. Som Humboldt søgte han fra
Hoffet til Varnhagen, den kloge Iagttager og
Kritiker, der sad glemt i sin Krog og i sin Journal
— en Dagbog, ført i Sainte-Beuve’s Manér — skrev
Tidens Historie. Og i de senere Aar blev ogsaa
han en fast Gjæst ved Lassalles smaa Middags-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
