Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXV. Den neutrale Litteratur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
selskaber, livor han gjerne førte Ordet; det lied
sig, at han var den Eneste, hvem Lassalle lod
beherske Samtalen*).
Føjer man til de nævnte Forfattere den gamle
Arndt, tidligere forfulgt som Demagog, hvem Fr.
Wilhelm IV kaldte til Berlin, saa er dette de
romantiske, konservative, neutrale eller aristokratiske
Skribenter, som det lykkedes den mægtigste af det
egentlige Tysklands Konger at knytte til sin
Person. Man seer, hvor længe og hvor stærkt.
Og selv mod de Skribenter, der kun strejfede
Hoffet og Magthaverne, vendte Oppositionen sig;
vi have seet at Herwegh aabner sin første
Digtsamling med en fnysende Udæskning til Fyrst
Piickler Ja selv mod Arndt rettede han sin Spot
— han kaldte ham en Aftenrøde, der ikke mere
kunde oplyse den unge Verden — og modtog en
poetisk Tilrettevisning af Freiliggrath derfor.
Freiliggrath var den eneste af de unge
Digtere, som Kongen strax (1841) forpligtede (af
Geibei tog han sig først et Par Aar efter). General
v. Kadowitz beundrede nemlig Digtet «Løveridtet»
trods dets Unatur, vandt Kongen for Freiliggrath
og forskaffede denne en Pension af 300 Thaler om
Aaret af den kongelige Kasse. Dog, da Herwegh
*) A. de Reumont: Aus König Fr. Wilhelm IV
ge-sunden und kranken Tagen. — Briefe Alex. v. Humboldts
an Varnhagen von Ense. — Varnhagen v. Ense’s
Tage-bticker. — Hillebrandt: Zeiten, Völker und Menschen II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
