Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVI. Politisk Lyrik, filosofisk Revolution
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
for. Og ethvert Hvorfor affødte flere. Det blev
ikke ved Østpreusserens fire Spørgsmaal;
Spørgs-maalene formerede og forplantede sig som hine
usynlige, men farlige Dyr, der i utrolig kort Tid
undergrave en Organisme: Hvorfor vise Ærefrygt?
hvorfor have Tillid? hvorfor taale? allerførst
hvorfor tie? Det første Trin, inden man søger at
afryste et Tryk, er det ikke at ville tie til det.
Smerten og Verden, Attraaen og Længslen give
sig Luft i Ord, i Sang.
Den politiske Lyrik, der i tidligere Tid af
og til var dukket op hos Platen og TJhlaud, Len au
og Heine, samler sig, krystalliserer sig nu som en
egen Digtart, en hel og sluttet Kunstform. Snart
bruse hele Kor af forskjelligartede politiske Sange
hen oyer Tyskland. Der er Grøde i Luften, og
flokkevis dukke Talenterne op: Hoffmann og
Herwegh, Dingelstedt og Prutz, Freiliggrath og
Max Waldau, Karl Beck og Moritz Hartmann, en
Flor saa rig og duftende, som den paa dette
Om-raade aldrig før var seet. Det nyttede lidet, at
gamle Romantikere udtalte deres Ringeagt for
prosaisk (o: politisk) Poesi, eller at doktrinære
Æstlie-tikere forklarede, disse Talenter var rhetoriske,
ikke lyriske; allerede Tallet paa disse Digtere,
deres naturnødvendige Fremtræden som Gruppe,
viste at de opstode af den allerbedste, den eneste
Grund, den, at de maatte opstaa, at Tidsaanden
i dem brød sig et Organ, og med den allerbedste,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
